Weekendens drama

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele en forfærdelig oplevelse med jer, der skete lørdag aften på Bornholms Hospital.

Min søn, Marli, fik pludselig 40 i feber, og ville hverken spise eller drikke. Han blev mere og mere døsig, og jeg blev selvfølgelig bange for dehydrering, da det kan ske så hurtigt hos små børn. Jeg ringede 1813, og lægen mente, at vi skulle tage til lægevagten. Det gør vi så. Marli og jeg ender med at sidde i venteværelset i 3 timer, hvor Marli stadig ikke vil drikke eller spise, og han bliver dårligere og dårligere, så jeg må gå op til skrænken og spørge om i var blevet glemt. Det var vi ikke, siger hun. Vi var de aller sidste i hele rummet, før lægevagten kommer ud og henter os. Jeg kunne allerede mærke der, at kemien ikke var specielt god på trods af jeg kommer ind med et smil på læben.

Jeg fortæller, at Marli virker til at have ondt i ørerne, og vi en uge tidligere havde fået at vide af egen læge, at han havde væske på trommehinderne. Lægevagten kigger ham i ørerne og siger “der er intet at se.” Jeg bliver lettet og søger bekræftelse på, at det ikke er mellemørebetændelse, hvor han kigger smøret på mig og siger “altså jeg kan ikke se om der er grundet ørevoks, så vi må gå ud gran han ikke har det.” Øh hvad. Han har 40 i feber. Hvis han har det, så skal han behandles. Så kigger han Marli i munden med den der ispind, og i min optik, så skal man være rolige overfor børn og få en form for kontak med dem, så de ikke bliver forskrækkede og føler sig overfaldet. Han vælger så at tyre den pind i halsen på ham, så Marli bliver forskrækket og går i det, man kalder affektkrampe. Det vil sige, at han stopper med at trække vejret. (jeg skriver senere et blogindlæg om dette syndrom). Jeg tænker et eller andet sted, til det var godt en læge fil lov til at se det i aktion, men hans reaktion er at grine. Han griner. Jeg får vendt Marli hurtigt rundt og puster ham blidt i næsen, da det sætter gang i hans vejrtrækning, men en baby med 40 i feber har ikke kræfter til at gå i krampe på den måde, så Marli falder sammen i mine arme, men trækker vejret. Jeg får ham lagt på briksen, og han åbner heldigvis hurtigt øjnene. Han kigger på mig med et lille smil. Lægen vælger så at komme med en endnu mere dum kommentar end den anden og siger “Marli, det må du ikke gøre. Du ligner en vittighedsfigur fra bagsiden af Ekstrabladet. Men nu når du er så god til at holde vejret, så burde du da blive dykker.” Der knækkede filmen for mig. Jeg flipper ud. Det finder jeg mig ikke i. Han stikker derefter sine gule, svampede fingre ind i munden på ham, og der får jeg nok. Jeg bliver sendt hjem med flere dumme kommentarer og en hentydning til, at jeg bare skal blive ved med at give børnepanodil.

I dag, tirsdag, har Marli stadig feber, og vi tager til egen læge i morgen. Jeg har fået lægens navn og ringet til direktionen på Bornholms Hospital, fordi for mig er det her den værste oplevelse, jeg har oplevet i 24 år. Det er min lille baby, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg ikke gør noget ved det her. Forfærdelig oplevelse.

Knus Bernadette

2 comments / Add your comment below

  1. Hold da kæft, en kælling (og ja, mand eller ej, det er han altså!). Jeg havde flegnet SÅDAN på ham havde det været mig. Jeg ved godt at der sikkert findes mange hysteriske mødre, der tager barnet til læge uden grund, men uanset må man jo som læge antage “det værste” – og selv kigge efter, og behandle korrekt.

    Han lyder ærligt talt som én, der bare godt ville have vagten overstået så han kunne komme hjem. Hvor er jeg dog ked af at I skulle have den oplevelse. Jeg håber at din søn hurtigt får det bedre og at ham idioten af en læge får sparket, for han skal da ikke i nærheden af børn igen.

    1. Hej Amira,
      Tak for din kommentar. Marli har stadig feber, men var ved egen læge med ham, og han har en mild mellemørebetændelse, som vi er ved at få styr på, heldigvis. Forfærdelig oplevelse, men fik god respons fra direktøren på Bornholms Hospital! Så der kommer styr på den læge, og han får en ordentlig skideballe! Knus Bernadette 🙂

Skriv et svar